Bekymringer er med til at skabe og vedligeholde stress, angst og depression og kan give søvnproblemer, men en vis grad af bekymring er både naturligt og gavnligt. Læs om den rette mængde bekymring her.

Et nyt studie viser, at hvis vi bekymrer os på den rigtige måde, så er det bedre end slet ikke at bekymre sig.

“Bekymringer spiller en vigtig rolle i livet og de behøver ikke være ødelæggende eller nyttesløse. Ligesom ubehagelige følelser har en funktion, så har bekymringer det også. Hvorfor skulle vi ellers have udviklet evnen til at bekymre os?”

Formålet med bekymring

Bekymring henleder vores opmærksomhed på, at der er noget, vi skal forholde os til, så vi kan komme potentielle problemer i møde. Det kan gøre os i stand til at træffe bedre valg, som beskytter os mod forskellige risici. Bekymringer fortæller os at en situation er vigtig og fastholder opmærksomheden, så vi kan handle.

Selv når vi ikke har kontrol over, hvad der kommer til at ske, kan bekymringerne skabe en emotionel buffer, så vi ikke bliver så hårdt ramt. Bekymringer er som regel ubehagelige og tegner ofte scenarier, der er værre en virkeligheden viser sig at være. At forberede sig på det værste kan formilde dårlige nyheder og få gode nyheder til at føles endnu bedre.

At bekymre sig i det rette omfang er bedre end slet ikke at bekymre sig. Det er til gengæld også lettere sagt, end gjort.

Vi er alle skabt til at bekymre os, men hvor meget vi gør det, afhænger af gener, forældres adfærd og måde at forholde os til verden.

“Omtrent 85 % af de ting vi bekymrer os om kommer aldrig til at ske og selvom der kan være fordele ved bekymring, kan for meget bekymring blive et problem i sig selv – det ses ofte og blandt andet i forbindelse med stress, angst, depression og søvnproblemer.”

Du bekymrer dig for meget når:

  • Bekymringerne griber uheldigt ind i dit liv
  • Når de ødelægger din nattesøvn
  • Når de går ud over din evne til at fokusere og koncentrere dig
  • Når de ødelægger din evne til at nyde livet
  • Hvis de fører til en masse overspringshandlinger
  • Hvis du bekymrer dig konstant og ikke kan slappe af

Katastrofetænkning og konstant dvælen ved de værst tænkelige udfald skaber blot mere angst, passivitet og en følelse af hjælpeløshed. 

Lær at skelne mellem bekymring og grubleri (rumination)

Bekymringer drejer sig om fremtidsscenarier, mens grublerier typisk kredser om fortiden og tidligere fejltrin og begivenheder. Sidstnævnte kan ende i en usund tankeloop og give næring til nedtrykthed og depression.

Hvad kan jeg gøre noget ved og hvad er udenfor min kontrol?

Hvis der ikke er noget at gøre ved det du bekymrer dig om, hvis det er helt og aldeles op til tilfældigheder eller andre, så er det naturligt at du bekymrer dig, men det må ikke tage overhånd.

Begræns den tid du bekymrer dig

Skab afgrænsede perioder til bekymring. Sindet vil ikke acceptere, hvis det ikke får lov til at beskæftige sig med en problematik, men du kan udsætte bekymringerne til et givent tidspunkt. Derved undgår du at bekymringerne fortsætter i en lang loop og breder sig indover vigtige ting, du foretager dig.

Lær at skelne mellem tanker og sandheder

Fordi du tænker noget er det ikke nødvendigvis rigtigt. Spørg dig selv om det du bekymrer dig om er sandt og om det er nyttigt. Forsøg at skabe afstand til dine tanker: “jeg bemærker, at jeg har den tanke, at …”.

Bekymringer og ubehagelige følelser er et udtryk for, at der er noget, der betyder noget for dig. Forsøg at formulere hvad det er og undersøg om der er måder, du kan arbejde for at fremme de værdier i dit liv.

Den eneste måde du kan undgå ubehag og bekymring er ved ikke at lade noget betyde noget for dig. Det ender som regel med også at blive ubehagelig – bare på en langt mere grå og kedelig måde.

Teksten er en omskrivning af en artikel fra nbcnews. Læs mere i originalartiklen her

Har bekymringerne taget overhånd og har du problemer med nedtrykthed, søvnløshed, stress eller depression, er du velkommen til at bestille tid til en samtale her