Lars Marcelin Nielsen

Psykolog og ekstern lektor

Jeg lægger stor vægt på, at symptomer ikke blot fjernes, men at et forløb medfører en personlig udvikling, som sikrer varige forandringer og en større følelse af tilfredshed og tilstedeværelse i livet.

Terapi

Ønsker du hjælp til at komme videre eller til at leve med og acceptere de betingelser, du har?

Samtaler med en psykolog kan hjælpe dig til at leve med større nærvær og oplevelse af integration mellem tanker, følelser, krop og adfærd.

Samtaleforløb kan se meget forskellige ud, alt efter hvad du ønsker at arbejde med. I den første samtale som er afklarende, taler vi om hvilke mål, du gerne vil nå og sammensætter i fællesskab en samtalerække, som passer til dine ønsker og behov.

Det er min erfaring, at ikke alle kan drage nytte af samme model, blot fordi deres problemer er i samme kategori. Jeg inddrager elementer fra flere retninger i psykoterapien for at imødekomme dit behov for fordybelse, tid og grad af udfordring. Ofte vil man opleve forandringer efter ganske få samtaler.

Jeg modtager løbende supervision og efteruddannelse for at være opdateret med teori og metode, så jeg kan tilbyde den bedst mulige behandling. I terapien anvender jeg især de nyere retninger: Kognitiv terapi, ACT (acceptance and commitment therapy), Motivational Interviewing og Metakognitiv terapi.

Kort om retningerne
Kognitiv adfærdsterapi er en terapiform, hvor man ser på tænkningens og adfærdens betydning for følelseslivet og psykiske problemer. Tænkningen forstås som forestillinger, fantasier, erindringer og tanker.
I Metakognitiv terapi ser man i højere grad på ”hvordan” man tænker end ”hvad” man tænker. I ACT er der ikke blot fokus på at reducere eller undgå ubehag. Der er i højere grad fokus på at skabe et liv indholdsrigt liv i overensstemmelse med det, der har betydning for dig.
Du kan læse mere om ACT, Metakognitiv terapi og kognitiv terapi ved at klikke her eller i sidemenuen.

Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille tid til en samtale klik på kontakt

Klik her for at læse om forskellige typer behandling eller klik på emner i menuen.

For priser klik her eller i sidemenuen.

Kontakt mig her for at bestille tid til en samtale ved enten at ringe eller skrive.

28 93 08 74
Skriv