Lars Marcelin Nielsen
Psykolog og ekstern lektor
Jeg lægger stor vægt på, at symptomer ikke blot fjernes, men at et forløb medfører en personlig udvikling, som sikrer varige forandringer og en større følelse af tilfredshed og tilstedeværelse i livet.
Drepression
Depression er en psykisk lidelse, som knap 1 ud af 5 danskere kommer ud for i løbet af livet. Ca. dobbelt så mange kvinder som mænd får en depression og har man først haft en depression, stiger risikoen for at få en igen. Derfor er det vigtigt, at komme i behandling så snart du opdager, at der er tale om depression; ikke blot vil du få en hurtigere bedring; risikoen for at få en depression igen senere i livet minimeres.
Symptomer på depression
Sænket stemningsleje, manglende lyst og initiativ og nedsat energi er blandt de typiske symptomer på depression. Herudover vil der ofte være nedsat selvtillid, problemer med koncentration og tænkning, selvbebrejdelser, søvnforstyrrelser, selvmordstanker og ændringer i appetit. Mange bliver ramt af tanker om meningsløshed og håbløshed.
Jeg ser af og til klienter, som har udskudt undersøgelse og behandling fordi de tænker, det bare lige er et spørgsmål om, at skal tage sig sammen eller at det er deres egen skyld, de ikke har det bedre. Hvis du er i tvivl om du har en depression, så få det undersøgt.
Behandling af depression
Ved let til moderat depression vil man, som regel, hurtigt opnå gode resultater med psykoterapi alene. Ved svær depression har terapi også effekt; her vil man typiskk vælge en kombination af medicinsk behandling og psykoterapi.
Tænkning, adfærd og reaktioner på følelser har en stor fastholdende rolle i depression og det kan man arbejde effektivt med i terapi. Både Kognitiv adfærdsterapi, ACT (acceptance and commitment therapy) og Metakognitiv terapi har vist sig at være effektive til behandling af depression. Jeg sammensætter et forløb i samarbejde med dig, så du får den behandling, der hjælper dig bedst.
Hvad kan du selv gøre
Der er nogle ting, du selv kan gøre, for at komme godt videre, men de bør ikke erstatte behandling af en professionel. Tal med din læge eller opsøg en psykolog hvis du har mistanke om depression.
Med en depression vil man have stort udbytte af fysisk aktivitet. Det vil dog være svært at tage initiativet til at komme i gang. Derfor kan det være en god ide at lave faste aftaler med venner eller familiemedlemmer om at komme ud at gå, løbe, svømme, en tur i træningscenteret, havearbejde eller hvad du nu har lettest ved.
Hvis du tænker, at du hellere vil vente med at komme i gang, til du har mere lyst eller energi, så svarer det til, at du først vil begynde i træningscenteret, når du har større muskler. Enhver lille overvindelse i forhold til fysisk aktivitet og socialt samvær vil hjælpe i positiv retning.
Del dette, vælg din platform!
Ønsker at bestille tid til en samtale så kan du
gøre det her så ring eller kontakt mig på mail